Kampagne
Reklameaviser tager ikke et nej for et nej
Nøgenhed og sex kan betale sig – for nogle
Kan sms-kampagner stoppe dødstraf og piskeslag?
Statsmonopol fik Norges bedste omdømme
Spies, rejs og lav børn
Kom helt tæt på målgruppen #gåpåinstagram
Social strategi? Alle mand til tasterne!
Kampagnetjek: Bruger Arla låget?
Organ-kommunikation: Et halvt år efter ”Pigen der ikke ville dø”
Presselister: Alibi-PR eller effektivt værktøj?
"Anmeld din nabo"-kommunikation rykker grænser
Johannes fornemmelse for Facebook
Lær af tre mediekriser fra 2012
Fire gode print-cases
Derfor dur print stadig
Det kærlige, strategiske skub
Metrobyggeriet i billeder
Kommunikationen der overskyggede sagen
Sådan holdt vi op med at grine af Hjemmeværnet
Minkavlernes næste træk: Boller og saftevand
Kræftens Bekæmpelse var ikke skæg nok
Kampagne: "Godt du kom". Men kom de?
Visuel proces
Historien om en ræv, der blev et YouTube-hit med 424 millioner seere
Besøg i det visuelle værksted
Krisen kalder på legesyge og farver
Medarbejderne overtager kommunikation med video
Nyt logo: De gode er grønne de onde er blå
Nyt logo: Kirkekorset har fået en overhaling
Det kører ikke for SEAT's nye logo
Kunsten at få leverpostejen til at se lækker ud
Scener fra madfotografering
Nyt logo: Når man ikke kan se skoven...
Nyt Logo: Bolle eller ej?
Hvordan DJs anførselstegn blev til et K
Nyt logo: Fra lang og spinkel til robust og rund
Cases
Teleselskaber er ikke pressevenlige
Da Big Brother-kommunikation gav rasende borgere
Når @skattefar skal mikroblogge
Når kommunikation handler om salg
Håndter aldrig en shitstorm som Movia
Miljøstyrelsen: Vi har ikke verdens mest sexede budskab
Joan Ørting: Du skal turde sige ting, du får ballade for
En bog der vil ændre en flig af verden
QR-koder skal få Arla ind i stuerne
Kirkekommunikation, Vorherre bevares
Metroselskabet: Kommunikation til frustration
Horsens holder! Sådan gjorde de...
Kan man fjerne et image med dynamit?
Se video fra DEL12
Skuespil og video skal skabe bedre ledelse
Special(e)isterne
SPECIAL(E)IST i magt og medier
SPECIAL(E)IST: Journalisters selvforståelse i rollen som kommunikatør
NBRO løber sig til ekstrem brandloyalitet
Special(e)ist i socialøkonomiske virksomheders storytelling
Special(e)ist i markedsføring med feminint fortegn
Special(e)ist i nudging
Special(e)ist i oplevelsesdesign
Special(e)ist i kulturformidling
Special(e)ist i evaluering af kommunikationspraksis
Special(e)ist i crowdsourcing
Special(e)ist i retorisk oplæsning og tale
Special(e)ister i metakommunikation

Kommunikationen der overskyggede sagen

Del:
Nabostriden udviklede sig dramatisk, da Roskilde Kommune ville ekspropriere en græsmark. Selvom et stort byrådsflertal sagde ja, lykkedes det grundejeren at gøre sagen så principiel, at der rejste sig over sommeren 2012 en mediestorm. For at stå imod hyrede kommunen en ekstern kommunikationsrådgiver. Men så brød stormen først for alvor løs.

Af Esben Ørberg

(Vil du læse baggrundshistorien, så begynd blot her. Vil du springe lige til kommunikationssagen? Klik her)

Det var det ikke nogen hemmelighed, at tænketanken CEPOS sendte to medarbejdere til åstedsforretning i Roskilde på en smuk oktoberdag i 2011. Medarbejderne blev endda nævnt med navn i referatet. Men ingen tillagde de to kvinders tilstedeværelse nogen særlig betydning. Alle 15 tilstedeværende koncentrerede sig om åstedsforretningen, hvor Roskilde Kommune mødtes med en grundejer for at meddele, at kommunen ville ekspropriere 52 ha af grundejerens jord for at sikre grønne offentlige arealer og give bedre forhold til byens store dyrskue og Roskilde Festival.

Hvis Roskilde Kommunes planlæggere havde haft øje for CEPOS-medarbejderne, ville meget have set anderledes ud i det følgende år. De kommunale medarbejdere tillagde det heller ikke større betydning, at grundejeren fik filmoptaget hele åstedsforretningen.

”Vi kom ind i et spil, der var større end os selv. Vi havde ikke forudset, at sagen fik så store nationale dimensioner,” siger Roskildes borgmester i dag.

Vi kom ind i et spil, der var større end os selv. Vi havde ikke forudset, at sagen fik så store nationale dimensioner

Hun kan se tilbage på sommeren 2012, hvor mediernes interesse for ekspropriationen og ikke mindst dens afledte konsekvenser eksploderede.

Sagen har alle de ingredienser, som en god journalistisk historie består af. Konflikt. Identifikation. Sensation. Aktualitet. Privat ejendomsret kontra offentlighedens interesser.  Beskyldninger om bestikkelse. Den lille mand over for byens flagskib, Roskilde Festival.  Borgeren over for den store myndighed, der tilmed søger bistand fra en af Danmarks mest højprofilerede kommunikationsrådgivere.

Den sag må afdækkes, lød det tilsyneladende i en række redaktionslokaler – og Jyllands-Posten satte mange ressourcer ind, især da kommunen hyrede den eksterne kommunikationsrådgiver, Michael Ulveman.

Det er netop kommunikationsrådgivningen og mediedækningen, denne historie handler om. Kommunikationen.dk går bag om nyhederne og spørger både medier og kilder, hvorfor de gjorde, som de gjorde. Fordi kommunikationsrådgivningen blev gjort til en sag i sig selv. Fordi der "gik spindoktor-vinkel i sagen", som nogen sagde. Vi vil undersøge hvorfor.

Ekspropriationssagen

Men før vi når til historien om kommunikationsrådgivning, skal vi tilbage til 2010, hvor Roskilde Kommune har en række såkaldt uformelle drøftelser med grundejeren Keld Bjergegaard om at købe 52 ha af hans grund.

”Jorden er ved at blive gravet væk under os,” siger borgmester Joy Mogensen (S) som begrundelse for at kommunen vil opkøbe områder syd for byen for at realisere en grøn ring af rekreative arealer. Hun henviser til at grusgravningen er hård ved områderne, og at den vil fortsætte i mange år endnu. Råstofudvinding er af national interesse og har typisk forrang for anden udnyttelse. Derfor ønsker kommunen, at de frie arealer sikres. Desuden har Roskilde Festival og dyrskuet brug for bedre adgangs- og flugtveje.

Men grundejeren vil ikke sælge – eller rettere; parterne kommer aldrig i nærheden af hinanden rent prismæssigt. Borgmesteren siger, at grundejeren forlangte 40 gange markedsprisen. Grundejeren siger, at det er rent sludder. I alle tilfælde var afstanden mellem parterne så stor, at byrådet i juni 2011 enstemmigt vedtog en lokalplan, som indebærer at kommunen får ejendomsret over grundejerens 52 ha.

”Ekspropriation var vores sidste udvej,” siger borgesteren.

Beslutningen kom Center for Politiske Studier, CEPOS, for øre. Chefjurist Jacob Mchangama havde længe ledt efter en sag, som kunne bruges til at argumentere for CEPOS’ holdning om, at kommunerne har alt for let spil, når de vil foretage indgreb i borgernes ejendomsret.

Chefjuristen besluttede, at Roskildesagen var velegnet og sendte derfor de to medarbejdere til åstedsforretningen, og den 12. december kunne Mchangama sende notatet ’Roskilde Festival – vigtigere end privat ejendomsret?’ til en række udvalgte støtter.

Endnu anede Roskilde Kommune ikke, at det var ved at trække op til en landspolitisk og principiel sag. En sag som kulminerede et halvt år senere den 19. juli 2012, hvor Jyllands-Posten bragte en seksspaltet artikel på forsiden

Endnu anede Roskilde Kommune ikke, at det var ved at trække op til en landspolitisk og principiel sag. En sag som kulminerede et halvt år senere den 19. juli 2012, hvor Jyllands-Posten bragte en seksspaltet artikel på forsiden med overskriften: ”Hjælp til den lille mand mod systemet”. Her sagde flere politikere, at de støtter CEPOS i kravet om, at borgere lettere skal kunne få omkostningsgodtgørelse i ekspropriationssager. Roskilde blev nævnt som eksempel på, hvor unfair systemet er i øjeblikket.

CEPOS’ politiske lobbyarbejde forløb således perfekt. Grundejeren indbragte sideløbende sagen for Naturklagenævnet, som i slutningen af 2012 skal afgøre afgøre, om ekspropriationen er lovlig. Men selvom sagen handler om ekspropriation og ejendomsret, skulle det hurtigt vise sig, at fokus flyttede til først bestikkelsesmistanke og siden til brugen af kommunikationsydelser.

Selvom sagen handler om ekspropriation og ejendomsret, skulle det hurtigt vise sig, at fokus flyttede til først bestikkelsesmistanke og siden til brugen af kommunikationsydelser

Bestikkelsessagen

Det er som nævnt ikke kun ekspropriationen, der bliver en landspolitisk sag. Roskilde Festival forærer tidligt i 2012 kommunen to kunstgræsbaner til en kommunal idrætspark. Grundejeren kæder de to ting sammen og siger i en citathistorie fra Licitationen udsendt af Ritzau den 27. februar: ”Jeg vil meget nødig tro, at kommunen lader sig bestikke, men det ligner da en tanke, at dagen efter, at kommunens økonomiudvalg vedtog at ekspropriere min jord, modtog man en gave fra Roskilde Festival på 7,5 mio. kr.”, siger grundejeren, Keld Bjergegaard.

Hermed er frøet sået og grundejerens mistanke om bestikkelse får massiv medieomtale i de følgende dage. Folketingsmedlem Tom Behnke (K) siger til Jyllands-Posten – og citeres derfra i en række andre medier – at ”…for mig at se er der tale om bestikkelse og dermed en straffelovsovertrædelse. Først smadrer man en mands virksomhed ved at tage det meste af hans jord, og så modtager man en belønning fra festivalen. Jeg er klar til at gå ud og arrestere dem alle sammen”, lød det fra den tidligere politibetjent Behnke, som også – dog forgæves - søgte at få justitsministeren ind i sagen. 

Kommunikationssagen

Nu vokser presset på kommunen. På grund af den store medieomtale tager tilsynsmyndigheden, Statsforvaltningen Sjælland sagen op af egen drift. Svaret kommer den 9. maj 2012 i form af frifindelse for mistanken om bestikkelse. Men allerede i slutningen af marts besluttede borgmester, kommunaldirektør og kommunikationschef, at kommunen må have suppleret den eksterne juridiske rådgivning:

”Jeg var godt frustreret over, at vi var kommet ind i et helt andet og større spil, end vi normalt agerer i. Vores gode navn og rygte stod på spil. Vi har et fint kommunikationsberedskab i det daglige, men det er af gode grunde orienteret om vores lokalområde og lokale sager.  Vores beredskab er jo ikke dimensioneret til stormflod, men når den kommer, må vi gardere os og forsvare os. Sådan lød det også fra gruppeformændene i økonomiudvalget”, siger Joy Mogensen om begrundelsen for at knytte en ekstern kommunikationsrådgiver til ekspropriationssagen.

Vores kommunikationsberedskab er jo ikke dimensioneret til stormflod, men når den kommer, må vi gardere os og forsvare os

Der skulle dog ikke gå længe før det viste sig, at den eksterne rådgivning – og ikke mindst kommunikationsrådgiveren Michael Ulveman - blev en mediesag i sig selv.  Glemt var for en stund både ekspropriation og bestikkelse. Nu handlede det om kommunens køb af kommunikation. 

Journalistik om kommunikation:
Jyllands-Posten om væsentlighed

Mens ingen kritiserede, at kommunen hyrede ekstern juridisk kompetence på topniveau til ekspropriationssagen, blev kommunikationsydelsen med ét selve den journalistiske historie. Dagbladet Roskilde var først til at bede om aktindsigt i kommunens samarbejde med Michael Ulveman fra Kristiansen.Ulveman og fik udleveret kontrakten med firmaet. Desuden fik bladet oplyst den samlede pris på 300.000 kr. plus moms., svarende til 25.000 kr., excl. moms, om måneden i 12 måneder.

I kontrakten står, at samarbejdet handler om ’den verserende sag om ekspropriation’ og at samarbejdet består i ’rådgivning og sparring omhandlende ovenstående sag, og kerneopgaverne ligger i rådgivning omkring mediehåndtering, udarbejdelse af budskabsnotater og sparring omkring kommunens interne som eksterne udmeldinger’.

Men medierne havde fået færten af noget større. Nok handlede det om ekstern kommunikationsrådgivning, hvilket på redaktionerne lugtede af ’dårlig sag'. Men nu handlede det også om en statsministers og NATO-generalsekretærs (tidligere) nærmeste rådgiver. Noget, der let kunne tolkes som indkøb af "det helt tunge kommunikationsskyts", og det fik for alvor fik mediestormen til at trække op over Roskilde.

Den 4. juli udkom Dagbladet med ’Kommunen sætter spindoktor ind’ og en udtalelse fra grundejeren: ’Jeg er ikke så naiv at tro, at der ikke er tale om et bevidst valg fra kommunens side.  Kommunen satser på at påvirke klageinstanser, der skal være uvildige’.  

Dagen efter følger flere medier efter. I Børsen lyder det eksempelvis: ’Toprådgivere skal bremse planteavleren’.

Men det skal vise sig, at Jylland-Posten er eneste medie, som fortsætter med at forfølge kommunikations-vinklen. Dagbladet anvender i de følgende fire uger fem helsider på forskellige del-vinkler om kommunens køb af konsulentbistand. Blandt andet skriver journalist Leny Malacinski artiklen med overskriften; "Borgmester holder hemmelige møder med spindoktor".

Hvorfor er det en god historie, at kommunen køber kommunikationsrådgivning, når indkøb af juridisk rådgivning ikke er det?

Jyllands-Postens journalist Leny Malacinski svarer:

”Vi fik modstridende forklaringer på, hvorfor Ulveman var købt ind. Borgmesteren sagde i en pressemeddelelse, at det handlede om bestikkelsesanklagen, men kontrakten taler om ekspropriationssagen. For det andet oplevede vi, at selve processen med at hyre Ulveman var præget af meget lidt offentlighed. Der var ingen referater og ingen telefonnotater”, siger Leny Malacinski og fortsætter:

”For det tredje afspejlede vi en debat mellem en borger og en myndighed og stiller spørgsmålet: Hvor meget kan en kommune bruge på kommunikationsrådgivning?  Kan kommunen bruge skattepenge på at få sin sag til at tage sig bedst muligt ud? Mon ikke borgerne for eksempel gerne vil vide, at Ulveman var med til at skrive pressemeddelelsen om sin egen kontrakt? Vi forsøgte at belyse kommunens motiver for at hyre spindoktoren i en sag mod kommunens egen borger”, siger Leny Malacinski. 

Hvor meget kan en kommune bruge på kommunikationsrådgivning?  Kan kommunen bruge skattepenge på at få sin sag til at tage sig bedst muligt ud?

Sagen kulminerer mediemæssigt den 25. juli, hvor den når helt frem til Jyllands-Postens leder. Lederen har overskriften "En tabersag", og her står blandt andet:

”Når borgmesteren fravælger kommunens egne kommunikationsmedarbejdere, kan det kun tolkes derhen, at vi har at gøre med en desperat politiker med en tabersag”. …”Når det er nødvendigt at bruge så mange penge til udenhus konsulenter, vidner det om bevidstheden om, at man har en dårlig sag”.  

Vi spørger ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten Jørn Mikkelsen om lederen:

Hvorfor vurderer JP, at borgmesterens konsulentbistand gør borgmesteren til "desperat" og sagen til en "tabersag"?   

En politiker og ikke mindst en borgmester må som udgangspunkt forventes at kunne svare for sig selv. At der her blev hyret en dyr ekstern konsulent - oven i købet gennem en lidt mystisk sagsbehandling - kan kun tolkes derhen, at borgmesteren havde et alvorligt forklaringsproblem, hvad hun sandt for dyden også havde, og det blev ikke mindre ved nyheden om, at hun brugte betydelige beløb af skatteborgernes penge til få hjælp til at tryne en af kommunens erhvervsdrivende”. 

Selve ekspropriationssagen er udskudt til afgørelse, bestikkelsesmistanken er erklæret ubegrundet, hvorefter bladet kaster sig over kommunikations-vinklen. Er det fordi JP vurderer, at det er journalistisk væsentligt, at kommunen bruger penge på at påvirke den offentlige mening? Eller skyldes det, at konsulenten er den, han er?

”Ja, det er da absolut relevant at fortælle, at borgmesteren bruger betydelige beløb til at få hjælp til at bortforklare en dårlig sag. Det eneste interessante og relevante ved den pågældende konsulent er, at han er dyr, og at det er skatteydernes penge, der bliver brugt. Om han hedder det ene eller det andet, er ligegyldigt,” lyder det fra Mikkelsen.

Det eneste interessante og relevante ved den pågældende konsulent er, at han er dyr, og at det er skatteydernes penge, der bliver brugt. Om han hedder det ene eller det andet, er ligegyldigt

Kommunikationen.dk har forelagt kritikken af manglende åbenhed for Roskilde Kommunes kommunikationschef, Holger Petersen. Han siger, at JP fik udleveret samtlige mails, der var registreret på Ulveman-sagen samt selve kontrakten, som er at betragte som referatet af det indledende møde.

Kommunen om kommunikationen:
Borgmesteren bider fra sig

Hvad mener Roskilde Kommune? Vi spørger Joy Mogensen, hvordan hun oplevede sagen:

”Jeg oplevede sjuskede journalister, som end ikke havde taget sig tid til at læse vores sagsfremstilling og fakta-ark. Vi blev udsat for beskidte tricks og…..

”..derfor ansatte I en konsulent til at give igen med samme mønt?”

”Nej, vi har ingen politisk holdning til ekspropriation, som eksempelvis CEPOS har.  Vi bruger lovgivningen til, hvad vi mener, er i borgernes interesse, og det mener et næsten enigt byråd også. I sommerferien oplevede vi, at journalister ringer rundt til blandt andre den lokale partiformand, men aldrig bruger hans citater, fordi de er positive over for kommunens handlinger. Det er da urimeligt og usagligt. Derfor tager vi genmæle. Det mangler da bare”.

Joy Mogensen fortsætter:
”Vi står gerne ved vores politiske beslutninger, men vi vil sandelig også have mulighed for at forsvare dem. Er det ikke, hvad vi er sat i verden for? Selvfølgelig skal vi kæmpe for at de politiske beslutninger bliver gennemført – også de komplicerede, som måske kræver ekstern rådgivning. Men at en sag er kompliceret, er da ikke det samme som at den er en dårlig sag”.

Formanden for Venstres gruppe i byrådet pegede på, at kommunens egen kommunikationsafdeling er dygtig og effektiv, og at kommunen derfor kunne have håndteret sagen selv? Og JP siger direkte, at Ulvemans tilknytning vidner om en dårlig sag?

”Vi har at gøre med skattekroner, som vel ikke skal bruges til konstant opgradering af kommunikationsafdelingen til et niveau, som vi kun har brug for ved sjældne lejligheder. Det er da ikke økonomisk ansvarligt at besidde en særlig kompetence, som vi ikke har brug for til daglig. Nej, jeg vil kalde denne konsulentbistand for rettidig omhu. Dårlig sag? Nej, en svær sag med mange stærke aktører imod os.”

Hvad har kommunen så lært af den eksterne konsulent?

Kommunikationschef Holger Petersen svarer:
”For det første har vi haft brug af hans viden og kontakter på landsdækkende medier. Men mest af alt er vi blevet bedre til at spidse budskaberne til. Måske har vi haft en tendens til at gøre dem for omstændelige. Vi har købt Michaels øjne og skarpe pen og fået gjort budskaberne klarere og kortere,” siger kommunikationschefen, som bl.a. fik udarbejdet en FAQ, da sagen var på sit højeste. Petersen tilføjer:

”Grunden til at det blev netop Michael Ulveman er, at kommunen har ønsket at indkøbe den bedste rådgivning, ganske som med ekspropriationsadvokaten. Ulveman har et godt ry og har erfaring og ekspertise fra sin tid i orkanens øje”.

CEPOS: Roskilde Kommunes egen skyld

CEPOS' chefjurist Jacob Mchangama mener, at Roskilde Kommune selv er ude om mediestormen:

"Jeg medgiver gerne, at vi er med til at gøre sagen synlig i medierne. Det var faktisk en del af vores formål. Men dertil kommer, at kommunen giver historien yderligere liv ved at hyre kommunikationsrådgiveren. Det giver jo mange et indtryk af, at kommunen har en dårlig sag. Ligesom det stiller spørgsmålstegn ved det rimelige i at bruge skattekroner på kommunikation i en verserende sag mod en erhvervsdrivende”.

Konsulenten: Det må vi leve med

Roskilde Kommunes eksterne konsulent, Michael Ulveman, er rådgiver og partner i Kristiansen.Ulveman, som han ejer sammen med en anden højprofileret kommunikationsrådgiver, Michael Kristiansen, som også har en fortid som særlig rådgiver for Anders Fogh Rasmussen.

Hvordan tackler du, at du selv bliver en del af krisen? Hvilken krisehåndtering benyttede du, da din egen forbindelse med kommunen kom til at skygge for selve den sag, som du var ansat til at rådgive om?

”Min professionelle baggrund betyder, at nogle – ikke mindst medierne – betragter vores tilknytning for opsigtsvækkende, hvilket er et vilkår, vi lever med. Danske kommuner hyrer ekstern rådgivning i hobetal, og sammenhængen mellem kommunikationsbistand og ”en dårlig sag” er jo så indlysende misforstået, at det næsten er pinligt. Det tror jeg både CEPOS og JP er klar over, men der gik spindoktor-vinkel i det. Som i øvrigt næsten altid trækkes frem af skuffen, når man ikke har anden substans”.

Der gik spindoktor-vinkel i det. Som i øvrigt næsten altid trækkes frem af skuffen, når man ikke har anden substans

Så du pludselig skulle betales for at håndtere sagen om dig selv?

”Det var hen over sommeren, hvor JP’s læsere formentlig tænkte, at der var gået agurketid i den. Så den døde af sig selv. Også fordi borgmesteren stille og roligt fortalte, hvordan sagen hang sammen”. 

Den lille mand:
Jeg opbyggede presseberedskab et år forinden

Keld Bjergegaard er mange gange blevet kaldt "den lille mand", som trynes af kommunen. Senest i Jyllands-Postens leder den 25. juli. Bjergegaard driver på det tidspunkt gartnervirksomheden Planteriget med 60 ansatte og en årlig omsætning på 60 mio. kr.  Det er hans 52.300 kvadratmeter store græsmark, som eksproprieres, hvis Natur- og Miljøklagenævnet giver kommunen medhold. Han føler sig i høj grad klemt af et system, som kræver, at han afstår en del af sin private ejendom:

”Roskilde Kommunes opførsel er beskæmmende og håbløs. Jeg har fået rigtig mange henvendelser fra folk, som er psykisk nedkørte over den magt, som kommunerne har i ekspropriationssager. Mit held har været, at jeg havde opbygget et godt kendskab til en lang række journalister på landsdækkende medier, og jeg har været klar i mine budskaber.

Bjergegaards sans for presserelationer opstod, da han i sommeren 2011 var i klammeri med Roskilde Festival, fordi han havde udlejet sit areal til en konkurrerende minifestival LoveCamp klos op ad Roskilde Festivals Arena-scene.

”Roskilde Festival beværter jo flere tusinde mediefolk. Mange af dem kom ind for at høre min side af sagen. Dér fik jeg skabt et mediegrundlag, som i høj grad kom mig til gode, da mediemaskinen kørte i foråret 2012 om ekspropriation af min mark ”, siger Bjergegaard, som understreger, at han ikke har haft noget behov for at købe kommunikationsbistand. Han har dog hele tiden haft en advokat og en god privat ven som rådgiver”.

Roskilde Festival beværter jo flere tusinde mediefolk. Mange af dem kom ind for at høre min side af sagen. Dér fik jeg skabt et mediegrundlag, som i høj grad kom mig til gode

Hvem er ’den gode ven’?

”Det vil jeg ikke fortælle. Han er selv til daglig journalist og har rådgivet mig uden at modtage nogen form for godtgørelse. Hvad jeg har som vennetjeneste, betaler Roskilde Kommune dyrt for med skatteborgernes penge.”

Foreløbigt punktum

Men hvad angår kommunikationssagen, så fik den sit foreløbige punktum den 8. august, hvor kommunens økonomiudvalg mødtes og behandlede borgmesterens redegørelse om tilknytningen af kommunikationsrådgiveren.

Jyllands-Posten havde i flere af sine mange artikler – med en Venstre-byrådspolitiker som kilde – kritiseret borgmesteren for at have skrevet kontrakt med Michael Ulveman uden at have fået økonomiudvalgets accept.

Det viste sig dog, at borgmesteren havde ringet til samtlige gruppeformænd i økonomiudvalget og fået ja, selvom administrationen og borgmesteren kan disponere over større beløb uden at spørge hverken økonomiudvalg eller byråd.

Jyllands-Posten kviede sig, men bragte den 9. august en tospaltet note med overskriften: ”Opbakning til Roskilde-borgmester” og det noteres, at borgmesteren havde handlet ”Helt o.k.” End ikke Venstre-politikerne stemte imod.

Inden nytår kommer Natur- og Miljøklagenævnet med sin kendelse om sagens kerne: Ekspropriationens lovlighed.

Tilbage står altså en principiel politisk kamp om fortolkningen af Grundlovens paragraf 73, stk. 1 som bestemmer, at ”Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå ejendom, uden at almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning”.

Men det er en helt anden historie.

Tags: Offentlig organisation, Strategi

Sagen kort

Kommunikationen.dk fortæller her om sagen, der blev ’større end os selv’, som borgmesteren siger. Og vi undersøger, hvorfor kommunikationsrådgivning kan blive så kontroversiel, når anden rådgivning, f.eks. juridisk, tilsyneladende anses for at være harmløs. 

Historien om Roskilde Kommunes ekspropriering af et stykke jord begynder allerede i efteråret 2011. I 2012 kommer sagen i medierne, hvor det pludselig kommer til at handle om kommunens beslutning om at købe sig til en ekstern kommunikationsrådgiver. Hvis du vil have et kort overblik over sagen, så læs her

Persongalleri


Foto: PR Foto, Roskilde Kommune

Joy Mogensen er borgmester i Roskilde Kommune. Hun ærgrer sig over, at kommunen ikke meget tidligere opdagede, at ekspropriationssagen var taget ud som prøvesag CEPOS og dele af Blå Blok. Desuden havde hun aldrig forudset, at kommunens beslutning om at hyre ekstern kommunikationsrådgivning ville blive et nationalt anliggende i medierne.


Foto: PR-foto, Cepos

Jacob Mchangama, chefjurist hos CEPOS, bruger Roskilde-sagen til at få ændret ekspropriationslovgivningen. Det går dog trægt. Kun få politikere fra Konservative bakker op. Men hvis Roskilde får nej, vil CEPOS få vind i sejlene.


Foto: Privat

Keld Bjergegaard er den ’lille mand’, som pludselig kunne udnytte et kendskab til en masse journalister, som havde besøgt hans konkurrerende Roskilde Festival året forinden.


Foto: Jens Dige/Polfoto

Det var Michael Ulveman (th.), som Roskilde Kommune hyrede til at rådgive i sagen om ekspropriering. Ulveman er tidligere rådgiver for Anders Fogh Rasmussen. Netop ansættelsen af Ulveman fik JP til at konkludere, at Roskilde Kommune måtte sidde med en "tabersag". Michael Ulveman er godt og grundigt træt af, at der gik spindoktor-vinkel i sagen. Han kalder det 'pinligt' og 'indlysende misforstået', at JP sætter lighedstegn mellem kommunikationsbistand og en dårlig sag. 


Foto: Casper Dalhoff

Jørn Mikkelsen, chefredaktør og lederskribent på Jyllands-Posten skriver i en leder i avisen, at kommunens køb af kommunikationsrådgivning er bevis på, at kommunen har en dårlig sag: "Når borgmesteren fravælger kommunens egne kommunikationsmedarbejdere, kan det kun tolkes derhen, at vi har at gøre med en desperat politiker med en tabersag" 


 

Hvor meget kan en kommune bruge på kommunikationsrådgivning?  Kan kommunen bruge skattepenge på at få sin sag til at tage sig bedst muligt ud? Mon ikke borgerne for eksempel gerne vil vide, at Ulveman var med til at skrive pressemeddelelsen om sin egen kontrakt? Vi forsøgte at belyse kommunens motiver for at hyre spindoktoren i en sag mod kommunens egen borger”, siger Leny Malacinsky fra Jyllands-Posten. Hun skrev ovenstående artikel. (Klik på artiklen for fuld størrelse)

Artiklerne

Med tilladelse fra Jyllands-Posten bringer Kommunikationen.dk en række af de avisartikler om Roskilde Kommune og sagen om Ulveman, som er artiklernes omdrejningspunkt.  

Hjælp den lille mand imod systemet
Mystikken vokser i sag om spindoktor
Måtte borgmester selv hyre en spindoktor?
Spin for 375 millioner kr.
- Kommunaldirektør husker ikke vigtig oplysning
- Borgmester vender hjem til en byge af spørgsmål om spindoktor


Illustration: JP

Her skal man kigge godt efter for at finde den afsluttende note fra 9. august (fremhævet med gul), hvor det konstateres, at hele byrådet bakker op om borgmesteren i køb af kommunikationsrådgivning (se i fuld størrelse). Siden har JP ikke skrevet om sagen.

Om interview og citater

Artiklens research og journalistik er foretaget i perioden fra 23. september til 23. oktober 2012.

Alle citerede kilder er interviewet mundtligt og har efterfølgende fået deres egne citater til skriftlig godkendelse. Der har kun været ubetydelig uenighed om forskellen mellem det mundtlige og det skrevne.

Jyllands-Postens chefredaktør har fået stillet de to spørgsmål skriftligt og har besvaret dem skriftligt, men ikke fordi, det var noget særligt ønske fra chefredaktøren.

Debatter denne artikel

Vi har lagt denne artikel på vores Facebookside, så du kan debattere den.
Besøg kommunikationen.dk på Facebook her.