Kommunikation om mad professionaliseres

11. sep. 2012 – kl. 09.22
Del:
Kommunikation om mad har betydning for valg af restaurant, for vores sundhed, for vores indkøbsmønstre og for fødevarepolitik og dyrevelfærd. Derfor er formidling af mad og madkultur en disciplin inden for kommunikationsfaget, der i stigende grad bliver professionaliseret.

 

Madkommunikation professionaliseres som kommunikationsdisciplin
Kommunikation om mad har betydning for valg af restaurant, for vores sundhed, for vores indkøbsmønstre og for fødevarepolitik og dyrevelfærd.  Derfor er formidling af mad og madkultur en disciplin inden for kommunikationsfaget, der i stigende grad bliver professionaliseret.
I denne uge samles over 100 madkommunikatører til en årlig konference om mødet mellem mad og medier. Konferencen hedder – meget dækkende – mad+medier 2012, og det er 3. gang, den afholdes herhjemme. På konferencen diskuteres disciplinen, madkommunikation, herunder hvad der kendetegner god formidling af mad, og ikke mindst det ansvar, madkommunikatører har i et mediebillede, hvor mad ikke længere handler om overlevelse, men hvor mad er blevet lig med livsstil, image, politik og for nogen nærmest en religion.
Sulten på netværk er stor
Hvis man skal danne sig et billede af, hvem det er, der beskæftiger sig med madkommunikation i Danmark, kan man kaste et blik på de over 500 profiler, der i dag er på sitet madmedier.dk. Partner og stifter af mad+medier, Marie Sainabou Jeng fortæller, at profilerne er oprettet af madbloggere, fødevareproducenters kommunikatører, PR-folk, kogebogsforfattere, madanmeldere, fotografer og mange andre, for hvem kommunikation om mad er en del af deres dagligdag og profession.
 
Og interessen for netværket og for professionaliseringen af madformidling er gået hurtigt, fortæller hun.
”Vi afholdt et madbloggersymposium  i 2010, hvor vi var cirka 90 mennesker, der deltog. Her oplevede vi ikke bare stor interesse fra bloggerne, men også fra professionelle kommunikatører og journalister, som beskæftigede sig med f.eks. fødevareområdet, sundhed, madanmeldelser og lignende. Og det understregede for os, at det nok var på tide at tage madkommunikation mere seriøst som formidlingsdisciplin,” fortæller Marie Sainabou Jeng.
Efterfølgende besluttede hun og partneren Rasmus Holmgård at ændre madbloggersymposiet til en regulær konference for madkommunikatører. Den blev afholdt første gang sidste år. I den forbindelse stiftede Marie Sainabou Jeng og Rasmus Holmgård også netværket mad+medier og lancerede portalen madmedier.dk - og i dag, et år senere, er der nu 540 profiler på sitet.
”Folk bruger sitet og netværket til at søge viden og inspiration. Når man har en profil, kan man spejle sig i, hvem der ellers arbejdet med området og sparre med hinanden. Måske står man og skal lave PR for et krydderiprodukt, og så kan man måske lige kontakte hende fra Santa Maria (krydderiproducent) for at høre, hvilke erfaringer hun har med det,” fortæller Marie Sainabou Jeng.
Der følger ansvar med
Selvom det at formidle mad umiddelbart kan lyde som et stofområde af de mere hyggelige, så følger der et stort ansvar med, understreger Marie Sainabou Jeng. Derfor skal der i år på konferencen mad+medier være fokus på det ansvar, man har, når man formidler mad til offentligheden.
”Ligegyldigt om du er blogger af egen interesse, eller du er officiel madanmelder på et stort medie, så har du indflydelse på, hvad folk i sidste ende putter i munden. Du er meningsdanner, potentiel trendskaber, og din kritik kan have direkte konsekvenser for en fødevareproducent eller en restaurant,” siger Marie Sainabou Jeng.
 
”Derfor vil vi gerne være med til at løfte barren for fødevareformidling, og derfor er temaet på konferencen i år også ”kritisk madkommunikation”. Vi vil gerne sætte fokus på, at man altid kan blive bedre til at udøve selvkritik, ligesom vi gerne vil skabe en øget bevidsthed om, at det, man skriver, har en effekt”.
Ved siden af mad+medier arbejder Rasmus Holmgård som freelance vin- og madskribent for en række dagblade og magasiner. Marie Sainabou Jeng arbejder som selvstændig pr- og kommunikationsrådgiver specialiseret i mad.

Af Stine Bjerre Herdel

I denne uge samles over 100 madkommunikatører til en årlig konference om mødet mellem mad og medier. Konferencen hedder – meget dækkende – mad+medier 2012, og det er 3. gang, den afholdes herhjemme.

På konferencen diskuteres disciplinen, madkommunikation, herunder hvad der kendetegner god formidling af mad, og ikke mindst det ansvar, madkommunikatører har i et mediebillede, hvor mad ikke længere handler om overlevelse, men hvor mad er blevet lig med livsstil, image, politik og for nogen nærmest en religion.

Sulten på netværk er stor

Hvis man skal danne sig et billede af, hvem det er, der beskæftiger sig med madkommunikation i Danmark, kan man kaste et blik på de over 500 profiler, der i dag er på sitet madmedier.dk. Partner og stifter af mad+medier, Marie Sainabou Jeng fortæller, at profilerne er oprettet af madbloggere, fødevareproducenters kommunikatører, PR-folk, kogebogsforfattere, madanmeldere, fotografer og mange andre, for hvem kommunikation om mad er en del af deres dagligdag og profession. Og interessen for netværket og for professionaliseringen af madformidling er gået hurtigt, fortæller hun.

Vi afholdt et madbloggersymposium  i 2010, hvor vi var cirka 90 mennesker, der deltog. Her oplevede vi ikke bare stor interesse fra bloggerne, men også fra professionelle kommunikatører og journalister, som beskæftigede sig med f.eks. fødevareområdet, sundhed, madanmeldelser og lignende. Og det understregede for os, at det nok var på tide at tage madkommunikation mere seriøst som formidlingsdisciplin,” fortæller Marie Sainabou Jeng.

Efterfølgende besluttede hun og partneren Rasmus Holmgård at ændre madbloggersymposiet til en regulær konference for madkommunikatører. Den blev afholdt første gang sidste år. I den forbindelse stiftede Marie Sainabou Jeng og Rasmus Holmgård også netværket mad+medier og lancerede portalen madmedier.dk - og i dag, et år senere, er der nu 540 profiler på sitet.

Folk bruger sitet og netværket til at søge viden og inspiration. Når man har en profil, kan man spejle sig i, hvem der ellers arbejdet med området og sparre med hinanden. Måske står man og skal lave PR for et krydderiprodukt, og så kan man måske lige kontakte hende fra Santa Maria (krydderiproducent) for at høre, hvilke erfaringer hun har med det,” fortæller Marie Sainabou Jeng.

Der følger ansvar med

Selvom det at formidle mad umiddelbart kan lyde som et stofområde af de mere hyggelige, så følger der et stort ansvar med, understreger Marie Sainabou Jeng. Derfor skal der i år på konferencen mad+medier være fokus på det ansvar, man har, når man formidler mad til offentligheden.

Ligegyldigt om du er blogger af egen interesse, eller du er officiel madanmelder på et stort medie, så har du indflydelse på, hvad folk i sidste ende putter i munden. Du er meningsdanner, potentiel trendskaber, og din kritik kan have direkte konsekvenser for en fødevareproducent eller en restaurant,” siger Marie Sainabou Jeng. 

”Derfor vil vi gerne være med til at løfte barren for fødevareformidling, og derfor er temaet på konferencen i år også ”kritisk madkommunikation”. Vi vil gerne sætte fokus på, at man altid kan blive bedre til at udøve selvkritik, ligesom vi gerne vil skabe en øget bevidsthed om, at det, man skriver, har en effekt”.

Fakta
Ved siden af mad+medier arbejder Rasmus Holmgård som freelance vin- og madskribent for en række dagblade og magasiner. Marie Sainabou Jeng arbejder som selvstændig pr- og kommunikationsrådgiver specialiseret i mad.

Tags: Forretningsstrategisk kommunikation, Event Af: Stine Bjerre Herdel

Relaterede nyheder

Kommunikatør: Du er det svageste led. Farvel!
Tag kurset, der sikrer, at du aldrig kommer til at høre den sætning.
Læs mere
Ny udstilling hylder fotografisk kommunikation
Medier er mere visuelle end nogensinde og kæmper om at fange modtagernes interesse i et kort øjeblik. I den strøm af indhold, brugerne møder i medielandskabet er spiller fotografiet en central...
Læs mere
Hjemløs får sponsoraftaler og en FB-reach på 15.000
Over 15.000 mennesker følger med i hjemløse Henning Elsners dagbogsberetninger fra livet som hjemløs på Facebooksiden ”Følg en hjemløs”. Det har gjort ham interessant for firmaer som Samsung...
Læs mere